STAAAAATE OG THANKSGIVING

Football update siden Tuttle kampen, som min skole jo tabte!
Som i resten af USA er football en enorm sport. I år var det så endnu større, da min skole havde et rigtigt godt hold, og vi indtil vores sidste kamp i de indledende kampe var ubesejrede. Men alligevel gik vi videre Regions, hvor vi vandt kamp på kamp, og pludselig var vi til statsmesterskaberne i football i klasse 3A (klasserne kommer an på skolens størrelse).
Der har været kæmpe gejst omkring statsmesterskaberne, som forgik mod en skole kaldet Kingfisher. Alle på skolen var helt oppe og køre over det, da Blanchard ikke har vundet stat siden 1979. Der var så meget school spirit, at vores rektor valgte at give os fri på kampdagen og en time tidligere fri dagen før pga. en pep assemply. Jeg klager sandelig ikke!
Kampen mod Kingfisher foregik på et college stadion med tv-dækning, så det var ret vildt. Det var utroligt tæt gennem hele kampen, og den endte 28-21 til Blanchard.

Hele holdet samler sig i sejr rundt om guldpokalen kort efter kampens afgørelse

I mellemtiden har der jo også været thanksgiving. Jeg ville egentlig have skrevet om det tidligere... men jeg glemte det.
Det foregik meget stille og roligt, og med masser af mad og masser af familie, der kom over for at deltage i festlighederne. I rigtig amerikansk stil kørte der selvfølgelig også football på tv efterfulgt af julefilm.

Beat the Tigers Spirit Week

Yeah, som titlen siger har vi haft endnu en spirit week på min skole. Det var i anledning af, at vi var ubesejrede og nu skulle spille vores sidste kamp i denne omgang mod min skoles absolutte rival i football; Tuttle. Det blev desværre vores første nederlag i år i football. Jeg tror nok alligevel, at vi er gået videre til districs. I sidste uge spillede vi endnu en kamp og vandt. Så vi er ikke helt ude af kampen endnu.

Tigerdyret måtte illustrere tigrene (Tuttle) hængt

I denne uge har vi Howdy Week. Det går ud på, at der bliver sat alt muligt for at skaffe penge til en dreng fra en anden by, der har kræft. Der bliver solgt T-shirts, armbånd og lavet alle mulige konkurrencer, for at der bliver samlet penge sammen.

I mellemtiden er en af mine veninder herovre også blevet ramt af kræft i armen. Det er utroligt sørgeligt. Heldigvis gør skolen også en del her for at opfodre folk til at donere penge til hendes behandling. Indtil videre er der vidst blevet samlet lidt mere end $400, og der bliver fortsat samlet mere og mere sammen.

Dansk mad og HALLOWEEN!

Så fik jeg endelig lavet noget dansk mad til min værtsfamilie! Det var slet ikke så svært at finde alle de nødvendige ingredienser, som jeg kunne have forestillet mig. Jeg lave frikadeller og varm kartoffelsalat. Dog på må jeg indrømme, at frikadellerne ikke smager nær så godt som i Danmark. Men hvor har jeg dog savnet lidt dansk mad.

Det komfur havde tydeligvis ikke lavet frikadeller før

Men her i onsdags, var der jo, som I nok har lagt mærke til, halloween. Det er en dag, jeg har set utroligt meget frem til; en rigtig amerikansk halloween, og jeg må sige, at det er så meget bedre, end jeg havde regnet med. Jeg brugte dagen på at gå rundt og trick or treat'e med Kadence og Cyler (mine værtsforældres børnebørn), og det var godt nok hyggeligt.

Hvor fik vi dog samlet masser af slik. Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg nogensinde kommer igennem den taske af slik... og jeg troede, vi fik masser af slik til fastelavn og fødselsdage.

Folk gjorde virkelig meget ud af deres kostumer. Også de der sad derhjemme og ventede på, at børn ville komme forbi og be' om slik, gjorde noget ud af deres hus. Der var jo halloween-dekorationer overalt. Nu glæder jeg mig jo helt vildt til jul for at se, hvad de så kan finde på at komme op med til huspynt der.

Kadence, mig, Cyler

De ville meget hellere trækkes end at gå selv

Som jeg sagde, går man op i halloween dekorationerne. Der var endda

haunted hauses i flere af baghaverne. Det ser man ikke i Danmark.

Derudover har min skoles football-hold ikke tabt en eneste kamp endnu, så vi har endnu en spirit week i denne uge. Der vil komme en update efter kampen i morgen, der eftersigende skulle være den største kamp i hele skoleåret. Blanchard-Tuttle rivaliteten når sit højeste. Tuttle har kun tabt en enkel kamp indtil videre, og det var til en hold, vi, Blanchard, bankede, så jeg håber på det bedre udfald.

Amerikanerne om Danmark 2

Siden mit sidste indlæg med nogle af de spørgsmål, jeg har fået omkring Danmark af amerikanerne, har jeg fået flere spørgsmål. Da jeg ved, at min lillebror rigtig godt kan lide at læse spørgsmålene, vil jeg poste lidt flere af dem her.

Are there black people in Denmark?
Yes
Are they like here?

Have you ever heard about Facebook?

Can you text?

Are everybody in Denmark drunk?

Are you nazis in Denmark?

Are you communists in Denmark?

What's the biggest difference about Oklahoma and Germany?
I'm not from Germany.
Oh...

Here's a book about your country. *giver mig en bog omkring Tyskland*

Julen er tidligt på den

Og jeg troede, at julen kom tidligt i Danmark. De sidste par uger har jeg lagt mærke til, at juletræerne og julepynten allerede har sneget sig ind i Wal-mart og flere andre butikker herovre. Men det bedste var næsten, da de spillede julemusik på radioen i dag.
Da det ikke engang har været haloween eller thanksgiving endnu, glæder jeg mig lidt til at se, hvordan julen overtager alt herovre, når de to helligdage er overstået.

Jul i Wal-mart

State fair

I sidste to uger har der været state fair. Det er et kæmpe tivoli/festival, hvor der er alle mulige forskellige forlystelser og masser af madboder. Derudover er der også forskellige udstillinger. Der var en biludstilling, sommerfuglehus, bondegårdshus og alt muligt andet. Det varede to uger, og jeg var der to af dagene.
Den første dag var i anledning af, at vi skulle ind og se Disney on Ice. Det er et teaterstykke på skøjter. Det vil sige at selve stykket foregik ved, at skuespillerne skøjtede rundt, mens de fremførte Prinsessen og Frøen, Askepot og Tanglet.

Ugen efter kom vi igen tilbage til the state fair. Denne gang var det dog for at se rodeo. Jeg var utroligt begejstret for det. Når man kommer fra Danmark, er det jo ikke hver dag, at man ser en rigtigt Amerikansk rodeo.

For en uges tid siden var vi i cirkus. Det var lidt af en anderledes oplevelse. Selvom forskellen mellem danske og amerikanske cirkusser ikke synes at være så utroligt forskellige. Er der alligevel nogle forskelle. F.eks. havde jeg ikke regnet med, at der rent faktisk ville være løver. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg ikke just er i cirkus specielt ofte, men jeg har ikke oplevet det før. De havde heldigvis hegnet manegen ind.

Men under pausen midt i showet, formåede jeg at melde mig til noget, som jeg egentlig ikke vidste, hvad var. Det fandt jeg så ud af, da jeg senere i showet blev kaldt op. Jeg skulle være med i klovneshowet. Jeg må sige, at det var sjovt. Det er jo ikke hver dag, at man får lov til at kyle vand i hovedet på en professionel cirkusklovn.

I cirkusset hvor jeg deltog i klovneshowet.

Ligesom en hvilken som helst anden fredag, var der i fredags også en football kamp. Det specielle ved denne football kamp var dog, at alle fra Blanchard skulle klæde sig i pink. Op til kampen havde det været muligt at købe pink t-shirt. Købte man en af disse t-shirt støttede man kampen mod kræft.

En anden specielt ting ved denne football kamp var, at ALLE Blanchard cheerleadere skulle cheer i halvejen. Dvs. alle cheerleadere fra Kindergarden (vores 0. klasse) til og med High School.

De mange cheerleadere.

Homecoming!

Som overskriften siger, kommer dette til at handle om homecoming. Homecoming er et event som foregår en uge, hvor der fredag bliver spillet den første hjemmebane football kamp. Hver der i homecoming week er der et tema, hvor man så skal klæde sig efter det tema.

Ugens temaer:

Mandag: No school (labor day)
Tirsdag: Flashback day
Onsdag: Big hair/mullet
Torsdag: Wear your concert shirt
Fredag: Spirit day! (her skulle man klæde sig i noget der havde noget at gøre med skolen)

Fredag var homecoming day. I første time (psychology) brugte vi alt tiden på at dekorere klasselokalets dør. Der var en konkurrence, som gik ud på, at den klasse, der dekorerede sin dør bedst, ville få en pakke donuts til læreren. Jeg må godt nok sige, at vores lærer gik meget op i at vinde. Han var rundt ved alle andre klasser for at tjekke deres dekorationer ud, for at vi kunne slå dem.
Det tog ikke klassen mange sekunder at gå med til vores lærers deal: "If we win, I'll buy you donuts. If we loose, I'll buy you donuts."
Vi vandt ikke, men det var rigtig hyggeligt.

Fredag fik vi tidligt fri fra skole pga. homecoming parade. Det er en parade med deltagere fra børnehaveklassen til high school, hvor der blev kastet med slik og båttet højt i bilerne.

Selve football kampen startede kl. 7:30 PM, men jeg ankom halvanden time før for at få det hele med. Før kampen var der nemlig præsentation af hele football- og cheerleader teamet og de nominerede til prom king and queen.

Kampen varede kun tre quaters, da det begyndte at lyne og tordne midt inde i det tredje quater. Under kampen faldt temperaturen fra 38 C til 16 C i løbet af noget nær en halv time. Som en af mine veninder sagde: "If you don't like the Oklahoman weather wait a minute and it'll change."

Football, cheerleading og pep rally

Hej derude!

Der er sket så utroligt meget, siden jeg skrev herinde sidst. Jeg har været til et High School Football scrimmage, hvilket er halv kamp halv træning. Et high school team fra en anden by kom for at spille mod Blanchards High School Team. Men siden det vare et scrimmage, stod trænerne ude på banen, og der blev ikke talt point. Jeg kan desværre ikke finde billederne fra det, men i næste uge er Blanchards første hjemmebanekamp i High School Football, og så skal I nok få masser af High School Football billeder.

Men jeg har været til en yderligere football kamp. Det var Middle School Football. Selve kampen var ikke specielt spændende (High School Football skulle efter sigende være langt mere spændende), da der ikke skete så meget. Grunden til at vi kom, var for at se mine værtsforældres barnebarn cheerleade.

 

I næste uge er der Homecoming, hvilket er en ”festuge”, der har til formål at øge school spirit optil den første hjemmebane football kamp, hvilket er på næste fredag. Da det er labor day (helligdag) på mandag, varer homecoming ugen kun 4 dage.

Pga. at der er homecoming i næste uge, var der pep ralley i dag. Det gik ud på, at vi i tredje time alle skulle gå ned i gymnastiksalen, hvor football holdet og cheerleaderne ville blive præsenteret for resten af skolen.

The Bronchos er Blanchards næste football modstander

Til pep rally

Amerikanerne om Danmark 1

Da jeg rejste til USA, havde jeg ikke forventet, at amerikanerne faktisk vidste noget om Danmark. Men det er slet ikke sådan, at jeg har fået specielt mange mærkelige spørgsmål om Danmark. Der er dem der slet ikke har kunnet forstå, at vi har en dronning, som slet ikke har nogen reel magt.

Men her de tre spørgsmål, jeg har fået, som jeg som dansker finder ret så indlysende:

Denmark and Germany is near Europe, right?
…. Ja, Danmark og Tyskland er særdeles tæt på Europa.

In what country is Denmark?

You speak Dutch in Denmark, right?

Noget andet jeg finder ret sjovt er, at folk næsten hellere vil høre mig snakke tysk i stedet for dansk.

Og skolen er startet!

Hej alle sammen!

Nu har jeg været i USA i 9 dage. HELE 9 DAGE! Tiden går jo vildt hurtigt. I onsdags begyndte jeg i skole, og hvor er det hele dog bare anderledes end i Danmark. Man bliver jo dømt forsinket, så længe man ikke sidder på sin plads, når klokken ringer, bliver man dømt forsinket. Det er lige meget om man lige at trådt ind af døren i klasselokalet. Man sidder jo ikke på sin plads endnu.
Hvad der dog har været mest specielt i mine øjne indtil videre er, at flere af fyrene går rundt i cowboystøvler……. Der går nok lidt tid, før jeg vender mig til det.

I mandags fik jeg lavet mit skoleskema, og det lyder:

- Psychology (vi har den syreste lærer. Han er så begejstret for mig, at man skulle tro, han aldrig har mødt en fra udlandet før)
- Chemistry
- Trigonometry
- American History
- German
- Art
- English

Uheldigvis er standarten på basketballholdet ret højt og softballholdet er fuldt, så jeg har ikke haft mulighed for at komme på et sportshold. Men det går nok.

Første skoledag var meget kaotisk. Bilkøren fra at komme ind på selve skolen var enorm lang (min værtsfar kørte mig i skole). Alt var kaos. Dagen startede ud med et informationsmøde, hvilket resulterede i, at ingen elever nåede deres første time. Jeg havde endnu ikke fået et locker, fordi skolens system var nyt og mere avanceret. Derfor ankom jeg 10 minutter før på skolen, hvilket blev udlignet af den lange kø for at komme ind på selve skolen. Men jeg fik at vide, at de endnu ikke havde et locker til mig. Jeg skulle komme tilbage efter informationsmødet, hvilket jeg gjorde.
Da jeg kom tilbage, havde jeg endnu ikke fået et locker. Jeg blev bedt om at komme tilbage 2 gange yderligere, hvor de heller ikke havde fået mig et locker. Det endte så med, at de sagde, de ville komme med mit lockers nummer og kombinationskode, når de fandt et til mig. De kom i 7. og sidste time. Hvor var jeg dog lettet over, at jeg endelig ville kunne komme af med alle mine bøger. Problemet var bare at mit locker ikke ville samarbejde, og alle andre var taget hjem efter sidste time. Men i går fik jeg det så endelig til at virke. Phew et hurlumhej!

På søndag skal jeg til et obligatorisk møde med min coordinator et eller andet sted i nærheden, hvor der også kommer en masse andre udvekslingsstudenter fra området omkring Oklahoma City.

De første par dage i USA

Jeg har nu været i Blanchard, Oklahoma i fire dage, og der er bare fantastisk her. Familien jeg bor hos er super søde, og de viser mig alle mulige ting her i området. Der er sket en masse her de første dage, så jeg forbereder jer på et måske en anelse langt indlæg.
Jeg er allerede blevet indviet til Chick-Fil-A herovre, som tydeligvis bliver et af de steder, jeg kommer til at spise middagsmad oftest, mens jeg er her. Det er ikke så slemt, og de kyllingesandwicher jeg har smagt derfra, smager i hvert fald rigtig godt!

Men for at starte ved begyndelsen, ankom jeg onsdag aften lokal tid i Oklahoma City lufthavn. Udover mig var der også en masse andre udvekslingsstudenter med flyet fra bl.a. Kina og Tyskland (en dreng fra Tyskland, skal gå på samme skole som mig). Men for at komme til pointen, havde alle os udvekslingsstudenter medbragt en masse store kufferter, som det lille fly mod Oklahoma City ikke kunne have med uden at få overvægt. Flyet var da også propfyldt. Så jeg måtte starte det første døgn i USA med mit rejsetøj og en ekstra T-shirt. Jeg siger jer, lange bukser er ikke optimal beklædning i 40 graders varme.

Den følgende dag fik jeg så min kuffert tilbage, mens vi var ovre i the Mall i Norman sammen med min værtsmor og hendes barnebarn Kadence for at købe lidt ekstra tøj. Ham der kørte ud med kufferterne skulle aflevere den til os personligt og måtte derfor ikke stille den hjemme ved huset. Det medførte, at den chokolade, som mine forældre havde givet mig med som gave til værtsfamilien fra dem, smeltede.

Den tredje dag tog vi Norman, hvor vi skulle ordne min mobiltelefon for at se, om jeg ville kunne bruge min danske mobiltelefon herovre. Og det kan jeg! Fantastisk! Vi skulle bare lige aflevere den ovre i Phone Fix, så den kunne blive åbnet for amerikanske telefonselskaber også. Det ville nok tage en dag, fik vi at vide. Så vi afleverede den i Phone Fix og kørte den ca. en halv times lange tur tilbage til Blanchard.
Så snart vi kører ind i indkørslen ringer min værtsmors mobil. Det er manden fra Phone Fix. Min telefon er åbnet, så vi bliver nød til at køre turen tilbage for at hente telefonen. Jeg må snart kende turen til Norman rimelig godt.

I går tog min værtsfamilie mig så med til Oklahoma City, for at vise mig lidt at Oklahomas hovedstad. Vi gik ind i denne her kæmpe friluftlivsbutik. Jeg har aldrig set en så stor butik med udstyr til friluftshobbyer. Der var alt til fiskeri, jagt, motocross, camping, motorbådssejlads og jeg ved ikke hvad. Det bedste var næsten, at hele butikken var fyldt op med scener med udstoppede dyr. Man havde endda fået proppet en mindre fly ind i butikken.

I friluftlivsbutikken

Vi var også ind og se en professionel baseballkamp! Eller vi var ikke rigtigt inde og se den. En vagt havde givet os lov til lige at komme ind og kigge, hvordan det var inde på stadium, så jeg kunne se, hvordan det foregik. Vi så ca. 15 minutter af kampen, hvilken var virkelig fedt. Stemningen derinde er helt vild. Det var let at fornemme, hvilket hold der var hjemmeholdet, og hvilket der var udeholdet. Publikum var virkelig med.

Baseballstadiumet

Red Hawks spiller baseball

Detroit Lufthavn

Skrevet d. 8-8-12. Lokal tid: 3:22 PM. Dansk tid 21:22

Nu er jeg her! Endelig er jeg officielt inde over USA’s grænser næsten uden problemer.
Da jeg skulle aflevere min bagage igen, efter at være gået igennem tolden, gjorde en vagt mig dog en anelse nervøs, da han sagde: ”you know you can be arrested for that?” Jeg havde jo bare stået pænt og ventet på ham for at aflevere min bagage, da han kort lige smuttede. Jeg er dog ikke sikker på, at det faktisk var mig han snakkede til, selvom det let kunne have lydt sådan.

Jeg sidder nu ved gate A67 i Detroit lufthavn, hvor jeg venter på min fly, der gerne skulle flyve kl. 7:54 PM lokal tid. Ja, det er lang tid, jeg skal vente på mit sidste fly mod min endelige destination. Men jeg har alt overlevelsesgrejet til at overleve de timer: computer, musik, tegnegrej, bog og ikke mindst slik. Men der mangler noget. Jeg vil sige, at Detroit lufthavn er den første lufthavn, jeg er stødt på, hvor der ikke er noget funktionelt åbent WI-FI.
Jeg sidder og kan vælge mellem hele to åbne netværk, hvor ingen af dem virker. Om det er fordi, at jeg sidder ved en af de mest yderliggende gates i lufthavnen, ved jeg ikke.

Men endelig er jeg i USA! Inden længe er jeg ved min værtsfamilie, og hvor jeg dog glæder mig helt vildt. Det er så småt begyndt at dæmre for mig, hvor lang tid der går, før jeg ser min familie igen. Men der venter sig jo også en kæmpe rejse foran mig.

EDIT: Jeg fandt ud af, hvordan internettet virkede, men på det tidspunkt var der ikke så lang tid tilbage til, at jeg skulle til at bekymre mig om at komme med mit fly.

3 dage!

Som billedet ovenover fint fortæller, er det 3 DAGE til at jeg rejser til USA. Det er helt surrealistisk, og det er stadig ikke gået op for mig, at jeg skal have pakket mine ting, vasket mit tøj og lige sige farvel til de sidste par venner, der først kommer hjem fra ferie nu.
Og hvor jeg dog glæder mig! Det er da helt vildt. Jeg kan slet ikke sætte ord på det. På trods af, at jeg helt sikkert vil komme til at savne Danmark utroligt meget, føler jeg alligevel, at jeg ikke kan komme afsted hurtigt nok.

Det går stille og roligt fremad med at få de sidste ting på plads. Jeg har fået købt en adapter og en lille ordbog. Jeg har siden sidst fået printet danske opskrift, printet billeder og fundet en gave til min værtsfamilie.
Jeg fik får et par uger siden en ny kuffert i anledning af min fødselsdag, og selvom jeg håber på ikke at fylde den enorme kuffert helt, er min far allerede begyndt at snakke om, at vi muligvis skal købe plads til en ekstra kuffert.
Det føles som om, at jeg endnu har 1.000 ting, som jeg skal nå, på det der føles som uendeligheder, før jeg skal afsted. Jeg kan dog med tilfredshed se på min huskeliste og finde ud af, at jeg egentlig kun mangler ganske få ting som at skrive de sidste telefon- og adresselister ned, pakke mine ting og bare tage af sted. Der kommer helt sikkert flere små ting, som jeg skal nå, her op til afrejsetidspunktet.

Første rigtige samtale + flybillet

Som overskriften siger, havde jeg endelig min første rigtige samtale med min værtsfamilie. Det har været lidt besværligt at få det arrangeret, pga. tidsforskellen og at jeg er meget ude og rejse i den her periode. Men jeg fik ringet til dem, og vi fik Skype op og køre efter lidt problemer.
Det var fantastisk endelige at få snakket ordenligt med dem. Selvom jeg var en anelse nervøs, da jeg ringene, hvorvidt der ville komme pinlige tavheder, gik det helt perfekt. Det var utroligt dejligt, og vi snakkede bare løs. Jeg fik også hilst på to af deres børnebørn og deres datter, jeg fik en rundvisning i huset og en opdatering om, hvor meget varmere det er derovre.
Når jeg sidder her i 17 grader i våde Danmark, er det lidt specielt at forestille sig dem, der sidder inde i air conditionen med 38 grader og skyfri himmel udenfor.

Derudover har jeg også endelig fået min flybillet på plads, og det ligger nu fast, at jeg skal flyve kl. 6 om morgenen fra Kastrup lufthavn, hvor jeg skal mellemlande i både Amsterdam og Detroit. Og gud hvor er det dog forfærdeligt tidligt at skulle flyve, når man kommer fra Skanderborg i Jylland. At flyveturen kommer til at tage omkring 24 timer, gør det ikke mere overskueligt. Det bliver bestemt en lang dag!
En meget glædelig overraskelse er, at jeg ikke bliver alene udvekslingsstudent i flyet fra Kastrup lufthavn til Amsterdam. Jeg har fundet ud af, at en anden udvekslingsstudent skal med samme fly som mig mod Amsterdam. Vi skal oven i købet begge vente i nogenlunde 3 timer i Amsterdam lufthavn, før vi skilles og skal med hver vores fly.
Da jeg helt fra starten af har været forberedt og oplyst om, at jeg ikke skulle regne med at kunne komme til at følges med andre udvekslingsstudenter, er det her helt fantastisk. Hvem skulle have troet, det skulle blive sådan?

VÆRTSFAMILIE!

ENDELIG HAR JEG FÅET VÆRTSFAMILIE! :D

Ganske få timer efter at jeg havde været inde på den amerikanske ambassade og fortalt, at jeg endnu ikke vidste, hvor jeg skulle hen i USA, fik jeg mailen med informationen om, at jeg næste år skal tilbringe min tid i Blanchard, OK hos familien Franklin. Familien er et ældre ægtepar, som består af min host dad Allan Franklin og min host mom Patricia Franklin.
Blanchard er en by på 10.000 indbyggere, så den er ikke helt stor, hvilken jeg er meget tilfreds med. Derudover ligger byen forholdsvist tæt på Oklahoma City. Så det er jo bare perfekt!
Jeg skal gå på Blanchard High School, som ligger 5 minutter gang fra huset.

Men for at snakke om mit ophold på den amerikanske ambassade, gik det meget gnidningsfrit. Efter at været kommet gennem security, kom vi ind i et venteværelseslignende rum, hvor jeg sad og ventede på, at det blev min tur. Jeg mødte to andre udvekslingstudenter på ambassaden (Camilla og Lotte).
Det jeg foretog mig mest af på ambassaden var at vente. Jeg blev kaldt op i tre omgange. 1. gang for at melde, at jeg var kommet og aflevere mine papirer og pas. 2. gang  for at få taget fingeraftryk. 3. gang for at få at vide, at jeg kunne få mit visum, og at det og mit pas vil blive sendt til mig.

- Amanda

Dimission

I går var der dimission. Programmet var  følgende:

Fællessang: "Jeg ved, hvor der findes en have så skøn"
Tale ved skoleleder Kim Fuglsang
Uddeling af afgangsbeviser
Niels Ebbesen Koret
Taler ved klasselærerne
Ordet frit
Fællessang: "Danmark, nu blunder den lyse nat"
Servering af forskelligt drikkelse og sødt

Jeg må indrømme, at det til tider var meget langsommeligt. Men det var et fint arrangement, og jeg fik da sagt et sidste farvel til mine gamle lærere og de klassekammerater, der ikke ville komme til den efterfølgende fest.
Udover en tale fra vores klasselærer, havde han også lavet en CD til hver fra klassen, hvorpå han havde lagt en film om klassen, billeder og gamle noveller fra 7. klasse. Det var et ret fedt initiativ, og det var lidt sjovt at se de gamle billeder og læse de gamle noveller.

Jeg får overrakt mit afgangsbevis.

Efter dimissionen blev der holdt et arrangement for klassen oppe ved en klassekammerat. Det foregik meget stille og roligt, hvilket egentlig var hyggeligt nok. Så kunne man lige få sagt et sidste farvel til dem, der var til stede. Efterfølgende var der en fest oppe ved en fra parallelklassen, som jeg desværre ikke kunne deltage i, da jeg skulle tidligt op i dag.

Endelig sommerferie!

I fredags afsluttede jeg min afgangsprøve i fysik/kemi. Nu har jeg endelig sommerferie. Det blev fejret sammen med klassen ved at vi alle tog en dag i Tivoli Friheden, da vi havde penge til overs i klassekassen. Det var en fantastisk dag. Selvom jeg har nu har sommerferie, er det stadig ikke dæmret for mig, at vi som klasse nok aldrig bliver samlet igen.
Det er selvfølgelig med undtagelse af i morgen, tirsdag, hvor der er dimission. Jeg ser meget frem til lige at se klassen en sidste gang, før vi skilles for alle vinde.

Min klasse i Tivoli Friheden kort før vi tog hjem

Ellers har jeg de seneste dage brugt tiden på lidt forskelligt. Jeg fik læst gennemgangen af emnerne fra orienteringsmøderne. Det var en stor stak papirer. Men man kan vel ikke få de vigtigste ting repeteret nok. Det er dejligt nok at have styr på det hele.
Jeg venter stadig spændt på værtsfamilie.

Det første indlæg

Halløjsa!

Endelig kommer mit første indlæg i bloggen så. Det er efterhånden adskillige måneder siden, at jeg blev godkendt ind i udvekslingsprogrammet hos Interstudies. Som sagt rejser jeg med Interstudies, og jeg skal gå i skole i USA i skoleåret 2012/13.

Jeg har endnu ikke fået værtsfamilie, og jeg venter derfor spændt på min placering, som jeg håber på at få inden længe. Mange af mine veninder har allerede fået familie. Flere har endda allerede haft det i længere tid nu. På forberedelseslejren for nogle uger siden havde ca. en tredjedel fået familie. Der er sikkert flere nu, og det burde snart blive min tur.

Jeg må indrømme, at jeg er både spændt og utålmodig, men jeg håber på, at jeg ikke behøver vente meget længere. Det hele er jo pludseligt meget tæt på. Tiden er gået så hurtigt. Jeg havde sidste skoledag i forgårs. Inden længe skal jeg af sted. Det virker helt surrealistisk.

I dag var jeg til det obligatoriske orienteringsmøde i Aarhus. Det var et 3 ½ timers langt foredrag med repetition omkring alt omkring udvekslingsopholdet. Jeg vidste som sagt det meste af det i forvejen, da jeg har læst og/eller hørt om størstedelen allerede. Men for mine forældre var det vidst et ret så informativt orienteringsmøde. Når det så er sagt, kan man jo aldrig få de så vigtige ting gentaget for mange gange. Hellere høre det en gang for meget end en gang for lidt, som man siger.

Under orienteringsmødet blev det også gjort klart, at det var en god ide at komme i gang med visumansøgningen hurtigt muligt, da ventetiden for at få tid på ambassaden er ret lang, og det derfor let ville kunne komme i konflikt med evt. sommerferie i udlandet. Jeg fik brevet med papirerne til visumansøgningen i tirsdags, og det er så først i dag, at jeg har fået gjort noget ved det og fået søgt om visum. Som forventet er ventetiden for at komme ind på ambassaden utroligt lang. Der er en hel måneds ventetid, og den første mulige tid på ambassaden var d. 3. juli, som også er den dag, jeg skal derind.

Jeg regner med at opdatere bloggen hver gang, der sket noget, der vedrører mit udvekslingsophold indtil udrejsen. Under mit ophold vil jeg så ofte som muligt sørge for at få opdateret det, så I også vil kunne følge med i mit eventyr under opholdet.

- Amanda