onsdag den 23. januar 2013

Softball!!

Efter ikke at have dyrket noget sport i første halvdel af skoleåret, besluttede jeg mig for at spille softball i denne sæson. Vi er kun så småt begyndt træningen, da vores coach også er coach for basketball, så han har ikke mulighed for at træne os selv, før basketball sæsonen er ovre. Så vidt jeg har hørt, er det et tidspunkt i februar.
I stedet for vores rigtige coach, har vi coach Kershner. Han træner os egentlig ikke. Som regel bruger han bare tiden på at kigge ned i sin mobil, mens vi coach'er os selv. Efter nogle dage blev det dog mere til, at vi så footloose i omklædningsrummet. Det overraskede os derfor rigtig meget, da han i fredags rejste sig op fra sin stol og sagde, at vi i denne uge skulle begynde faktisk at træne i stedet for at se film. Vi coach'er dog stadig os selv. Men vi er da mere produktive.
Det lyder måske som om, at Blanchards softballpiger ikke er specielt produktive i sport. Det er dog ikke tilfældet. Blanchard ligger nr. 1 i Oklahoma i vores kategori i softball. Så Blanchard er bestemt engagerede i softball.
Vi har dog ikke specielt gode træningsmuligheder. Uheldigvis er det sådan på Blanchard High School, at de fleste penge bliver brugt på football, baseball og cheer, at der næsten ikke er penge til andre ting. Det er så voldsomt, at dramaafdelingen blev nedlagt i år, selvom de sidste år vandt statsmesterskaberne. Det er der bliver brugt mange penge på football er forståeligt nok, da vores hold jo så sent som i år vandt statsmesterskaberne. Baseball og cheer på den anden side er lidt mere tvivlsomt. Vores baseball hold stinker virkelig, og de vinder ikke rigtigt noget (til forskel for softball holdet, som har vundet statsmesterskaberne de sidste to år). Ang. cheer har min bedste veninde herovre (som er cheerleader) udtalt, at de bruger alt for mange penge på cheer, da vores cheerleaderne stinker og aldrig vinder noget.
For ganske få år siden var det sådan, at softballpigerne ikke engang havde et indendørs træningsområde eller omklædningsrum. De blev nød til at klæde om derhjemme eller i deres biler. Det blev der så heldigvis gjort noget ved, da nogle forældre klagede.

Undskyld, det endte med at blive et ret langt indlæg om bare softball.
Jeg leger catch med Kadence

Derudover ender jeg også med at blive lidt længerer i USA, da jeg højst sandsynligt skal med min værtsfamlie på sommerferie i marts, efter at skolen slutter. Jeg skal bare have tilladelse af min organisation herovre, og fået styr på visa og forsikring.

Jul og nytårsaften


Nu synes jeg lidt, at jeg skylder jer en update fra jul og nytår. Ja, jeg er lidt sent ude. På trods af det, skal I ikke snydes for det.
Julen herovre var, som forventet, ret anderledes. Jeg blev vækket d. 24. klokken 7 om morgenen af en min værtsfamilies femårige barnebarn, der lige ville oplyse mig om, at det var juleaftensdag. Juleaftensdag var jeg ovre hos noget familie, hvor de havde noget forjuleaften. Jeg lavede ris’a’la’mande, og det var vidst en stor succes. Min værtsfamilie kunne ret godt lide ideen med mandelgaver.
Selve juledag blev jeg vækket klokken 9, og så kom alle børnebørnene over, og vi pakkede gaver op og spiste julemiddag. Det var en meget hyggelig og anderledes oplevelse.

Nytårsaften var bestemt også anderledes. Jeg kom ikke rigtigt i nytårsstemning, som man gør i Danmark. Der var intet fyrværkeri, ingen 90-års fødselsdag og ingen nedtælling på TV. Jeg vågnede op, og det føltes egentlig som en hvilken som helst anden dag. Lidt senere tog vi dog til en nytårsmiddag hos noget familie. Det  var nu meget hyggeligt. Derefter tog vi hjem til noget andet familie, hvor vi så film indtil vi faldt i søvn.
Nytårsaften

Andreas, det her er til dig! Hundehvalpene er kun 8 uger gammel. Min værtsfamilies barnebarn fik den i julegave.

I mellemtiden har jeg endnu engang fået en ny områderepræsentant. Det er den tredje, siden jeg fik min placering. Min forrige områderepræsentant havde var vidst syg ret meget, så hun havde ikke mulighed for at lave så meget med os. Hun kontaktede os heller ikke særligt ofte.

Jeg sætter nogle billeder fra jul ind, så snart jeg får dem sat ind på min computer.

søndag den 9. december 2012

STAAAAATE OG THANKSGIVING

Football update siden Tuttle kampen, som min skole jo tabte!
Som i resten af USA er football en enorm sport. I år var det så endnu større, da min skole havde et rigtigt godt hold, og vi indtil vores sidste kamp i de indledende kampe var ubesejrede. Men alligevel gik vi videre Regions, hvor vi vandt kamp på kamp, og pludselig var vi til statsmesterskaberne i football i klasse 3A (klasserne kommer an på skolens størrelse).
Der har været kæmpe gejst omkring statsmesterskaberne, som forgik mod en skole kaldet Kingfisher. Alle på skolen var helt oppe og køre over det, da Blanchard ikke har vundet stat siden 1979. Der var så meget school spirit, at vores rektor valgte at give os fri på kampdagen og en time tidligere fri dagen før pga. en pep assemply. Jeg klager sandelig ikke!
Kampen mod Kingfisher foregik på et college stadion med tv-dækning, så det var ret vildt. Det var utroligt tæt gennem hele kampen, og den endte 28-21 til Blanchard.
Hele holdet samler sig i sejr rundt om guldpokalen kort efter kampens afgørelse

I mellemtiden har der jo også været thanksgiving. Jeg ville egentlig have skrevet om det tidligere... men jeg glemte det.
Det foregik meget stille og roligt, og med masser af mad og masser af familie, der kom over for at deltage i festlighederne. I rigtig amerikansk stil kørte der selvfølgelig også football på tv efterfulgt af julefilm.



tirsdag den 13. november 2012

Beat the Tigers Spirit Week

Yeah, som titlen siger har vi haft endnu en spirit week på min skole. Det var i anledning af, at vi var ubesejrede og nu skulle spille vores sidste kamp i denne omgang mod min skoles absolutte rival i football; Tuttle. Det blev desværre vores første nederlag i år i football. Jeg tror nok alligevel, at vi er gået videre til districs. I sidste uge spillede vi endnu en kamp og vandt. Så vi er ikke helt ude af kampen endnu.

Tigerdyret måtte illustrere tigrene (Tuttle) hængt

I denne uge har vi Howdy Week. Det går ud på, at der bliver sat alt muligt for at skaffe penge til en dreng fra en anden by, der har kræft. Der bliver solgt T-shirts, armbånd og lavet alle mulige konkurrencer, for at der bliver samlet penge sammen.
I mellemtiden er en af mine veninder herovre også blevet ramt af kræft i armen. Det er utroligt sørgeligt. Heldigvis gør skolen også en del her for at opfodre folk til at donere penge til hendes behandling. Indtil videre er der vidst blevet samlet lidt mere end $400, og der bliver fortsat samlet mere og mere sammen.

torsdag den 1. november 2012

Dansk mad og HALLOWEEN!

Så fik jeg endelig lavet noget dansk mad til min værtsfamilie! Det var slet ikke så svært at finde alle de nødvendige ingredienser, som jeg kunne have forestillet mig. Jeg lave frikadeller og varm kartoffelsalat. Dog på må jeg indrømme, at frikadellerne ikke smager nær så godt som i Danmark. Men hvor har jeg dog savnet lidt dansk mad.

Det komfur havde tydeligvis ikke lavet frikadeller før

Men her i onsdags, var der jo, som I nok har lagt mærke til, halloween. Det er en dag, jeg har set utroligt meget frem til; en rigtig amerikansk halloween, og jeg må sige, at det er så meget bedre, end jeg havde regnet med. Jeg brugte dagen på at gå rundt og trick or treat'e med Kadence og Cyler (mine værtsforældres børnebørn), og det var godt nok hyggeligt.
Hvor fik vi dog samlet masser af slik. Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg nogensinde kommer igennem den taske af slik... og jeg troede, vi fik masser af slik til fastelavn og fødselsdage.
Folk gjorde virkelig meget ud af deres kostumer. Også de der sad derhjemme og ventede på, at børn ville komme forbi og be' om slik, gjorde noget ud af deres hus. Der var jo halloween-dekorationer overalt. Nu glæder jeg mig jo helt vildt til jul for at se, hvad de så kan finde på at komme op med til huspynt der.

Kadence, mig, Cyler

De ville meget hellere trækkes end at gå selv

Som jeg sagde, går man op i halloween dekorationerne. Der var endda
haunted hauses i flere af baghaverne. Det ser man ikke i Danmark.


Derudover har min skoles football-hold ikke tabt en eneste kamp endnu, så vi har endnu en spirit week i denne uge. Der vil komme en update efter kampen i morgen, der eftersigende skulle være den største kamp i hele skoleåret. Blanchard-Tuttle rivaliteten når sit højeste. Tuttle har kun tabt en enkel kamp indtil videre, og det var til en hold, vi, Blanchard, bankede, så jeg håber på det bedre udfald.

tirsdag den 16. oktober 2012

Amerikanerne om Danmark 2

Siden mit sidste indlæg med nogle af de spørgsmål, jeg har fået omkring Danmark af amerikanerne, har jeg fået flere spørgsmål. Da jeg ved, at min lillebror rigtig godt kan lide at læse spørgsmålene, vil jeg poste lidt flere af dem her.

Are there black people in Denmark?
Yes
Are they like here?

Have you ever heard about Facebook?

Can you text?

Are everybody in Denmark drunk?

Are you nazis in Denmark?

Are you communists in Denmark?

What's the biggest difference about Oklahoma and Germany?
I'm not from Germany.
Oh...

Here's a book about your country. *giver mig en bog omkring Tyskland*

mandag den 15. oktober 2012

Julen er tidligt på den

Og jeg troede, at julen kom tidligt i Danmark. De sidste par uger har jeg lagt mærke til, at juletræerne og julepynten allerede har sneget sig ind i Wal-mart og flere andre butikker herovre. Men det bedste var næsten, da de spillede julemusik på radioen i dag.
Da det ikke engang har været haloween eller thanksgiving endnu, glæder jeg mig lidt til at se, hvordan julen overtager alt herovre, når de to helligdage er overstået.

Jul i Wal-mart