Første rigtige samtale + flybillet

Som overskriften siger, havde jeg endelig min første rigtige samtale med min værtsfamilie. Det har været lidt besværligt at få det arrangeret, pga. tidsforskellen og at jeg er meget ude og rejse i den her periode. Men jeg fik ringet til dem, og vi fik Skype op og køre efter lidt problemer.
Det var fantastisk endelige at få snakket ordenligt med dem. Selvom jeg var en anelse nervøs, da jeg ringene, hvorvidt der ville komme pinlige tavheder, gik det helt perfekt. Det var utroligt dejligt, og vi snakkede bare løs. Jeg fik også hilst på to af deres børnebørn og deres datter, jeg fik en rundvisning i huset og en opdatering om, hvor meget varmere det er derovre.
Når jeg sidder her i 17 grader i våde Danmark, er det lidt specielt at forestille sig dem, der sidder inde i air conditionen med 38 grader og skyfri himmel udenfor.

Derudover har jeg også endelig fået min flybillet på plads, og det ligger nu fast, at jeg skal flyve kl. 6 om morgenen fra Kastrup lufthavn, hvor jeg skal mellemlande i både Amsterdam og Detroit. Og gud hvor er det dog forfærdeligt tidligt at skulle flyve, når man kommer fra Skanderborg i Jylland. At flyveturen kommer til at tage omkring 24 timer, gør det ikke mere overskueligt. Det bliver bestemt en lang dag!
En meget glædelig overraskelse er, at jeg ikke bliver alene udvekslingsstudent i flyet fra Kastrup lufthavn til Amsterdam. Jeg har fundet ud af, at en anden udvekslingsstudent skal med samme fly som mig mod Amsterdam. Vi skal oven i købet begge vente i nogenlunde 3 timer i Amsterdam lufthavn, før vi skilles og skal med hver vores fly.
Da jeg helt fra starten af har været forberedt og oplyst om, at jeg ikke skulle regne med at kunne komme til at følges med andre udvekslingsstudenter, er det her helt fantastisk. Hvem skulle have troet, det skulle blive sådan?

VÆRTSFAMILIE!

ENDELIG HAR JEG FÅET VÆRTSFAMILIE! :D

Ganske få timer efter at jeg havde været inde på den amerikanske ambassade og fortalt, at jeg endnu ikke vidste, hvor jeg skulle hen i USA, fik jeg mailen med informationen om, at jeg næste år skal tilbringe min tid i Blanchard, OK hos familien Franklin. Familien er et ældre ægtepar, som består af min host dad Allan Franklin og min host mom Patricia Franklin.
Blanchard er en by på 10.000 indbyggere, så den er ikke helt stor, hvilken jeg er meget tilfreds med. Derudover ligger byen forholdsvist tæt på Oklahoma City. Så det er jo bare perfekt!
Jeg skal gå på Blanchard High School, som ligger 5 minutter gang fra huset.

Men for at snakke om mit ophold på den amerikanske ambassade, gik det meget gnidningsfrit. Efter at været kommet gennem security, kom vi ind i et venteværelseslignende rum, hvor jeg sad og ventede på, at det blev min tur. Jeg mødte to andre udvekslingstudenter på ambassaden (Camilla og Lotte).
Det jeg foretog mig mest af på ambassaden var at vente. Jeg blev kaldt op i tre omgange. 1. gang for at melde, at jeg var kommet og aflevere mine papirer og pas. 2. gang  for at få taget fingeraftryk. 3. gang for at få at vide, at jeg kunne få mit visum, og at det og mit pas vil blive sendt til mig.

- Amanda