lørdag den 4. august 2012

3 dage!


Som billedet ovenover fint fortæller, er det 3 DAGE til at jeg rejser til USA. Det er helt surrealistisk, og det er stadig ikke gået op for mig, at jeg skal have pakket mine ting, vasket mit tøj og lige sige farvel til de sidste par venner, der først kommer hjem fra ferie nu.
Og hvor jeg dog glæder mig! Det er da helt vildt. Jeg kan slet ikke sætte ord på det. På trods af, at jeg helt sikkert vil komme til at savne Danmark utroligt meget, føler jeg alligevel, at jeg ikke kan komme afsted hurtigt nok.

Det går stille og roligt fremad med at få de sidste ting på plads. Jeg har fået købt en adapter og en lille ordbog. Jeg har siden sidst fået printet danske opskrift, printet billeder og fundet en gave til min værtsfamilie.
Jeg fik får et par uger siden en ny kuffert i anledning af min fødselsdag, og selvom jeg håber på ikke at fylde den enorme kuffert helt, er min far allerede begyndt at snakke om, at vi muligvis skal købe plads til en ekstra kuffert.
Det føles som om, at jeg endnu har 1.000 ting, som jeg skal nå, på det der føles som uendeligheder, før jeg skal afsted. Jeg kan dog med tilfredshed se på min huskeliste og finde ud af, at jeg egentlig kun mangler ganske få ting som at skrive de sidste telefon- og adresselister ned, pakke mine ting og bare tage af sted. Der kommer helt sikkert flere små ting, som jeg skal nå, her op til afrejsetidspunktet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar