onsdag den 23. januar 2013

Softball!!

Efter ikke at have dyrket noget sport i første halvdel af skoleåret, besluttede jeg mig for at spille softball i denne sæson. Vi er kun så småt begyndt træningen, da vores coach også er coach for basketball, så han har ikke mulighed for at træne os selv, før basketball sæsonen er ovre. Så vidt jeg har hørt, er det et tidspunkt i februar.
I stedet for vores rigtige coach, har vi coach Kershner. Han træner os egentlig ikke. Som regel bruger han bare tiden på at kigge ned i sin mobil, mens vi coach'er os selv. Efter nogle dage blev det dog mere til, at vi så footloose i omklædningsrummet. Det overraskede os derfor rigtig meget, da han i fredags rejste sig op fra sin stol og sagde, at vi i denne uge skulle begynde faktisk at træne i stedet for at se film. Vi coach'er dog stadig os selv. Men vi er da mere produktive.
Det lyder måske som om, at Blanchards softballpiger ikke er specielt produktive i sport. Det er dog ikke tilfældet. Blanchard ligger nr. 1 i Oklahoma i vores kategori i softball. Så Blanchard er bestemt engagerede i softball.
Vi har dog ikke specielt gode træningsmuligheder. Uheldigvis er det sådan på Blanchard High School, at de fleste penge bliver brugt på football, baseball og cheer, at der næsten ikke er penge til andre ting. Det er så voldsomt, at dramaafdelingen blev nedlagt i år, selvom de sidste år vandt statsmesterskaberne. Det er der bliver brugt mange penge på football er forståeligt nok, da vores hold jo så sent som i år vandt statsmesterskaberne. Baseball og cheer på den anden side er lidt mere tvivlsomt. Vores baseball hold stinker virkelig, og de vinder ikke rigtigt noget (til forskel for softball holdet, som har vundet statsmesterskaberne de sidste to år). Ang. cheer har min bedste veninde herovre (som er cheerleader) udtalt, at de bruger alt for mange penge på cheer, da vores cheerleaderne stinker og aldrig vinder noget.
For ganske få år siden var det sådan, at softballpigerne ikke engang havde et indendørs træningsområde eller omklædningsrum. De blev nød til at klæde om derhjemme eller i deres biler. Det blev der så heldigvis gjort noget ved, da nogle forældre klagede.

Undskyld, det endte med at blive et ret langt indlæg om bare softball.
Jeg leger catch med Kadence

Derudover ender jeg også med at blive lidt længerer i USA, da jeg højst sandsynligt skal med min værtsfamlie på sommerferie i marts, efter at skolen slutter. Jeg skal bare have tilladelse af min organisation herovre, og fået styr på visa og forsikring.

Jul og nytårsaften


Nu synes jeg lidt, at jeg skylder jer en update fra jul og nytår. Ja, jeg er lidt sent ude. På trods af det, skal I ikke snydes for det.
Julen herovre var, som forventet, ret anderledes. Jeg blev vækket d. 24. klokken 7 om morgenen af en min værtsfamilies femårige barnebarn, der lige ville oplyse mig om, at det var juleaftensdag. Juleaftensdag var jeg ovre hos noget familie, hvor de havde noget forjuleaften. Jeg lavede ris’a’la’mande, og det var vidst en stor succes. Min værtsfamilie kunne ret godt lide ideen med mandelgaver.
Selve juledag blev jeg vækket klokken 9, og så kom alle børnebørnene over, og vi pakkede gaver op og spiste julemiddag. Det var en meget hyggelig og anderledes oplevelse.

Nytårsaften var bestemt også anderledes. Jeg kom ikke rigtigt i nytårsstemning, som man gør i Danmark. Der var intet fyrværkeri, ingen 90-års fødselsdag og ingen nedtælling på TV. Jeg vågnede op, og det føltes egentlig som en hvilken som helst anden dag. Lidt senere tog vi dog til en nytårsmiddag hos noget familie. Det  var nu meget hyggeligt. Derefter tog vi hjem til noget andet familie, hvor vi så film indtil vi faldt i søvn.
Nytårsaften

Andreas, det her er til dig! Hundehvalpene er kun 8 uger gammel. Min værtsfamilies barnebarn fik den i julegave.

I mellemtiden har jeg endnu engang fået en ny områderepræsentant. Det er den tredje, siden jeg fik min placering. Min forrige områderepræsentant havde var vidst syg ret meget, så hun havde ikke mulighed for at lave så meget med os. Hun kontaktede os heller ikke særligt ofte.

Jeg sætter nogle billeder fra jul ind, så snart jeg får dem sat ind på min computer.