mandag den 25. juni 2012

Endelig sommerferie!


I fredags afsluttede jeg min afgangsprøve i fysik/kemi. Nu har jeg endelig sommerferie. Det blev fejret sammen med klassen ved at vi alle tog en dag i Tivoli Friheden, da vi havde penge til overs i klassekassen. Det var en fantastisk dag. Selvom jeg har nu har sommerferie, er det stadig ikke dæmret for mig, at vi som klasse nok aldrig bliver samlet igen.
Det er selvfølgelig med undtagelse af i morgen, tirsdag, hvor der er dimission. Jeg ser meget frem til lige at se klassen en sidste gang, før vi skilles for alle vinde.
Min klasse i Tivoli Friheden kort før vi tog hjem

Ellers har jeg de seneste dage brugt tiden på lidt forskelligt. Jeg fik læst gennemgangen af emnerne fra orienteringsmøderne. Det var en stor stak papirer. Men man kan vel ikke få de vigtigste ting repeteret nok. Det er dejligt nok at have styr på det hele.
Jeg venter stadig spændt på værtsfamilie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar