søndag den 30. september 2012

State fair

I sidste to uger har der været state fair. Det er et kæmpe tivoli/festival, hvor der er alle mulige forskellige forlystelser og masser af madboder. Derudover er der også forskellige udstillinger. Der var en biludstilling, sommerfuglehus, bondegårdshus og alt muligt andet. Det varede to uger, og jeg var der to af dagene.
Den første dag var i anledning af, at vi skulle ind og se Disney on Ice. Det er et teaterstykke på skøjter. Det vil sige at selve stykket foregik ved, at skuespillerne skøjtede rundt, mens de fremførte Prinsessen og Frøen, Askepot og Tanglet.



Ugen efter kom vi igen tilbage til the state fair. Denne gang var det dog for at se rodeo. Jeg var utroligt begejstret for det. Når man kommer fra Danmark, er det jo ikke hver dag, at man ser en rigtigt Amerikansk rodeo.



For en uges tid siden var vi i cirkus. Det var lidt af en anderledes oplevelse. Selvom forskellen mellem danske og amerikanske cirkusser ikke synes at være så utroligt forskellige. Er der alligevel nogle forskelle. F.eks. havde jeg ikke regnet med, at der rent faktisk ville være løver. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg ikke just er i cirkus specielt ofte, men jeg har ikke oplevet det før. De havde heldigvis hegnet manegen ind.
Men under pausen midt i showet, formåede jeg at melde mig til noget, som jeg egentlig ikke vidste, hvad var. Det fandt jeg så ud af, da jeg senere i showet blev kaldt op. Jeg skulle være med i klovneshowet. Jeg må sige, at det var sjovt. Det er jo ikke hver dag, at man får lov til at kyle vand i hovedet på en professionel cirkusklovn.
I cirkusset hvor jeg deltog i klovneshowet.

Ligesom en hvilken som helst anden fredag, var der i fredags også en football kamp. Det specielle ved denne football kamp var dog, at alle fra Blanchard skulle klæde sig i pink. Op til kampen havde det været muligt at købe pink t-shirt. Købte man en af disse t-shirt støttede man kampen mod kræft.
En anden specielt ting ved denne football kamp var, at ALLE Blanchard cheerleadere skulle cheer i halvejen. Dvs. alle cheerleadere fra Kindergarden (vores 0. klasse) til og med High School.

De mange cheerleadere.


søndag den 9. september 2012

Homecoming!

Som overskriften siger, kommer dette til at handle om homecoming. Homecoming er et event som foregår en uge, hvor der fredag bliver spillet den første hjemmebane football kamp. Hver der i homecoming week er der et tema, hvor man så skal klæde sig efter det tema.

Ugens temaer:

Mandag: No school (labor day)
Tirsdag: Flashback day
Onsdag: Big hair/mullet
Torsdag: Wear your concert shirt
Fredag: Spirit day! (her skulle man klæde sig i noget der havde noget at gøre med skolen)

Fredag var homecoming day. I første time (psychology) brugte vi alt tiden på at dekorere klasselokalets dør. Der var en konkurrence, som gik ud på, at den klasse, der dekorerede sin dør bedst, ville få en pakke donuts til læreren. Jeg må godt nok sige, at vores lærer gik meget op i at vinde. Han var rundt ved alle andre klasser for at tjekke deres dekorationer ud, for at vi kunne slå dem.
Det tog ikke klassen mange sekunder at gå med til vores lærers deal: "If we win, I'll buy you donuts. If we loose, I'll buy you donuts."
Vi vandt ikke, men det var rigtig hyggeligt.


Fredag fik vi tidligt fri fra skole pga. homecoming parade. Det er en parade med deltagere fra børnehaveklassen til high school, hvor der blev kastet med slik og båttet højt i bilerne.








Selve football kampen startede kl. 7:30 PM, men jeg ankom halvanden time før for at få det hele med. Før kampen var der nemlig præsentation af hele football- og cheerleader teamet og de nominerede til prom king and queen.
Kampen varede kun tre quaters, da det begyndte at lyne og tordne midt inde i det tredje quater. Under kampen faldt temperaturen fra 38 C til 16 C i løbet af noget nær en halv time. Som en af mine veninder sagde: "If you don't like the Oklahoman weather wait a minute and it'll change."




lørdag den 1. september 2012

Football, cheerleading og pep rally

Hej derude!
Der er sket så utroligt meget, siden jeg skrev herinde sidst. Jeg har været til et High School Football scrimmage, hvilket er halv kamp halv træning. Et high school team fra en anden by kom for at spille mod Blanchards High School Team. Men siden det vare et scrimmage, stod trænerne ude på banen, og der blev ikke talt point. Jeg kan desværre ikke finde billederne fra det, men i næste uge er Blanchards første hjemmebanekamp i High School Football, og så skal I nok få masser af High School Football billeder.

Men jeg har været til en yderligere football kamp. Det var Middle School Football. Selve kampen var ikke specielt spændende (High School Football skulle efter sigende være langt mere spændende), da der ikke skete så meget. Grunden til at vi kom, var for at se mine værtsforældres barnebarn cheerleade.



 

I næste uge er der Homecoming, hvilket er en ”festuge”, der har til formål at øge school spirit optil den første hjemmebane football kamp, hvilket er på næste fredag. Da det er labor day (helligdag) på mandag, varer homecoming ugen kun 4 dage.
Pga. at der er homecoming i næste uge, var der pep ralley i dag. Det gik ud på, at vi i tredje time alle skulle gå ned i gymnastiksalen, hvor football holdet og cheerleaderne ville blive præsenteret for resten af skolen.

The Bronchos er Blanchards næste football modstander

Til pep rally