søndag den 9. december 2012

STAAAAATE OG THANKSGIVING

Football update siden Tuttle kampen, som min skole jo tabte!
Som i resten af USA er football en enorm sport. I år var det så endnu større, da min skole havde et rigtigt godt hold, og vi indtil vores sidste kamp i de indledende kampe var ubesejrede. Men alligevel gik vi videre Regions, hvor vi vandt kamp på kamp, og pludselig var vi til statsmesterskaberne i football i klasse 3A (klasserne kommer an på skolens størrelse).
Der har været kæmpe gejst omkring statsmesterskaberne, som forgik mod en skole kaldet Kingfisher. Alle på skolen var helt oppe og køre over det, da Blanchard ikke har vundet stat siden 1979. Der var så meget school spirit, at vores rektor valgte at give os fri på kampdagen og en time tidligere fri dagen før pga. en pep assemply. Jeg klager sandelig ikke!
Kampen mod Kingfisher foregik på et college stadion med tv-dækning, så det var ret vildt. Det var utroligt tæt gennem hele kampen, og den endte 28-21 til Blanchard.
Hele holdet samler sig i sejr rundt om guldpokalen kort efter kampens afgørelse

I mellemtiden har der jo også været thanksgiving. Jeg ville egentlig have skrevet om det tidligere... men jeg glemte det.
Det foregik meget stille og roligt, og med masser af mad og masser af familie, der kom over for at deltage i festlighederne. I rigtig amerikansk stil kørte der selvfølgelig også football på tv efterfulgt af julefilm.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar