Amerikanerne om Danmark 1

Da jeg rejste til USA, havde jeg ikke forventet, at amerikanerne faktisk vidste noget om Danmark. Men det er slet ikke sådan, at jeg har fået specielt mange mærkelige spørgsmål om Danmark. Der er dem der slet ikke har kunnet forstå, at vi har en dronning, som slet ikke har nogen reel magt.

Men her de tre spørgsmål, jeg har fået, som jeg som dansker finder ret så indlysende:

Denmark and Germany is near Europe, right?
…. Ja, Danmark og Tyskland er særdeles tæt på Europa.

In what country is Denmark?

You speak Dutch in Denmark, right?

Noget andet jeg finder ret sjovt er, at folk næsten hellere vil høre mig snakke tysk i stedet for dansk.

Og skolen er startet!

Hej alle sammen!

Nu har jeg været i USA i 9 dage. HELE 9 DAGE! Tiden går jo vildt hurtigt. I onsdags begyndte jeg i skole, og hvor er det hele dog bare anderledes end i Danmark. Man bliver jo dømt forsinket, så længe man ikke sidder på sin plads, når klokken ringer, bliver man dømt forsinket. Det er lige meget om man lige at trådt ind af døren i klasselokalet. Man sidder jo ikke på sin plads endnu.
Hvad der dog har været mest specielt i mine øjne indtil videre er, at flere af fyrene går rundt i cowboystøvler……. Der går nok lidt tid, før jeg vender mig til det.

I mandags fik jeg lavet mit skoleskema, og det lyder:

- Psychology (vi har den syreste lærer. Han er så begejstret for mig, at man skulle tro, han aldrig har mødt en fra udlandet før)
- Chemistry
- Trigonometry
- American History
- German
- Art
- English

Uheldigvis er standarten på basketballholdet ret højt og softballholdet er fuldt, så jeg har ikke haft mulighed for at komme på et sportshold. Men det går nok.

Første skoledag var meget kaotisk. Bilkøren fra at komme ind på selve skolen var enorm lang (min værtsfar kørte mig i skole). Alt var kaos. Dagen startede ud med et informationsmøde, hvilket resulterede i, at ingen elever nåede deres første time. Jeg havde endnu ikke fået et locker, fordi skolens system var nyt og mere avanceret. Derfor ankom jeg 10 minutter før på skolen, hvilket blev udlignet af den lange kø for at komme ind på selve skolen. Men jeg fik at vide, at de endnu ikke havde et locker til mig. Jeg skulle komme tilbage efter informationsmødet, hvilket jeg gjorde.
Da jeg kom tilbage, havde jeg endnu ikke fået et locker. Jeg blev bedt om at komme tilbage 2 gange yderligere, hvor de heller ikke havde fået mig et locker. Det endte så med, at de sagde, de ville komme med mit lockers nummer og kombinationskode, når de fandt et til mig. De kom i 7. og sidste time. Hvor var jeg dog lettet over, at jeg endelig ville kunne komme af med alle mine bøger. Problemet var bare at mit locker ikke ville samarbejde, og alle andre var taget hjem efter sidste time. Men i går fik jeg det så endelig til at virke. Phew et hurlumhej!

På søndag skal jeg til et obligatorisk møde med min coordinator et eller andet sted i nærheden, hvor der også kommer en masse andre udvekslingsstudenter fra området omkring Oklahoma City.

De første par dage i USA

Jeg har nu været i Blanchard, Oklahoma i fire dage, og der er bare fantastisk her. Familien jeg bor hos er super søde, og de viser mig alle mulige ting her i området. Der er sket en masse her de første dage, så jeg forbereder jer på et måske en anelse langt indlæg.
Jeg er allerede blevet indviet til Chick-Fil-A herovre, som tydeligvis bliver et af de steder, jeg kommer til at spise middagsmad oftest, mens jeg er her. Det er ikke så slemt, og de kyllingesandwicher jeg har smagt derfra, smager i hvert fald rigtig godt!

Men for at starte ved begyndelsen, ankom jeg onsdag aften lokal tid i Oklahoma City lufthavn. Udover mig var der også en masse andre udvekslingsstudenter med flyet fra bl.a. Kina og Tyskland (en dreng fra Tyskland, skal gå på samme skole som mig). Men for at komme til pointen, havde alle os udvekslingsstudenter medbragt en masse store kufferter, som det lille fly mod Oklahoma City ikke kunne have med uden at få overvægt. Flyet var da også propfyldt. Så jeg måtte starte det første døgn i USA med mit rejsetøj og en ekstra T-shirt. Jeg siger jer, lange bukser er ikke optimal beklædning i 40 graders varme.

Den følgende dag fik jeg så min kuffert tilbage, mens vi var ovre i the Mall i Norman sammen med min værtsmor og hendes barnebarn Kadence for at købe lidt ekstra tøj. Ham der kørte ud med kufferterne skulle aflevere den til os personligt og måtte derfor ikke stille den hjemme ved huset. Det medførte, at den chokolade, som mine forældre havde givet mig med som gave til værtsfamilien fra dem, smeltede.

Den tredje dag tog vi Norman, hvor vi skulle ordne min mobiltelefon for at se, om jeg ville kunne bruge min danske mobiltelefon herovre. Og det kan jeg! Fantastisk! Vi skulle bare lige aflevere den ovre i Phone Fix, så den kunne blive åbnet for amerikanske telefonselskaber også. Det ville nok tage en dag, fik vi at vide. Så vi afleverede den i Phone Fix og kørte den ca. en halv times lange tur tilbage til Blanchard.
Så snart vi kører ind i indkørslen ringer min værtsmors mobil. Det er manden fra Phone Fix. Min telefon er åbnet, så vi bliver nød til at køre turen tilbage for at hente telefonen. Jeg må snart kende turen til Norman rimelig godt.

I går tog min værtsfamilie mig så med til Oklahoma City, for at vise mig lidt at Oklahomas hovedstad. Vi gik ind i denne her kæmpe friluftlivsbutik. Jeg har aldrig set en så stor butik med udstyr til friluftshobbyer. Der var alt til fiskeri, jagt, motocross, camping, motorbådssejlads og jeg ved ikke hvad. Det bedste var næsten, at hele butikken var fyldt op med scener med udstoppede dyr. Man havde endda fået proppet en mindre fly ind i butikken.

I friluftlivsbutikken

Vi var også ind og se en professionel baseballkamp! Eller vi var ikke rigtigt inde og se den. En vagt havde givet os lov til lige at komme ind og kigge, hvordan det var inde på stadium, så jeg kunne se, hvordan det foregik. Vi så ca. 15 minutter af kampen, hvilken var virkelig fedt. Stemningen derinde er helt vild. Det var let at fornemme, hvilket hold der var hjemmeholdet, og hvilket der var udeholdet. Publikum var virkelig med.

Baseballstadiumet

Red Hawks spiller baseball

Detroit Lufthavn

Skrevet d. 8-8-12. Lokal tid: 3:22 PM. Dansk tid 21:22

Nu er jeg her! Endelig er jeg officielt inde over USA’s grænser næsten uden problemer.
Da jeg skulle aflevere min bagage igen, efter at være gået igennem tolden, gjorde en vagt mig dog en anelse nervøs, da han sagde: ”you know you can be arrested for that?” Jeg havde jo bare stået pænt og ventet på ham for at aflevere min bagage, da han kort lige smuttede. Jeg er dog ikke sikker på, at det faktisk var mig han snakkede til, selvom det let kunne have lydt sådan.

Jeg sidder nu ved gate A67 i Detroit lufthavn, hvor jeg venter på min fly, der gerne skulle flyve kl. 7:54 PM lokal tid. Ja, det er lang tid, jeg skal vente på mit sidste fly mod min endelige destination. Men jeg har alt overlevelsesgrejet til at overleve de timer: computer, musik, tegnegrej, bog og ikke mindst slik. Men der mangler noget. Jeg vil sige, at Detroit lufthavn er den første lufthavn, jeg er stødt på, hvor der ikke er noget funktionelt åbent WI-FI.
Jeg sidder og kan vælge mellem hele to åbne netværk, hvor ingen af dem virker. Om det er fordi, at jeg sidder ved en af de mest yderliggende gates i lufthavnen, ved jeg ikke.

Men endelig er jeg i USA! Inden længe er jeg ved min værtsfamilie, og hvor jeg dog glæder mig helt vildt. Det er så småt begyndt at dæmre for mig, hvor lang tid der går, før jeg ser min familie igen. Men der venter sig jo også en kæmpe rejse foran mig.

EDIT: Jeg fandt ud af, hvordan internettet virkede, men på det tidspunkt var der ikke så lang tid tilbage til, at jeg skulle til at bekymre mig om at komme med mit fly.

3 dage!

Som billedet ovenover fint fortæller, er det 3 DAGE til at jeg rejser til USA. Det er helt surrealistisk, og det er stadig ikke gået op for mig, at jeg skal have pakket mine ting, vasket mit tøj og lige sige farvel til de sidste par venner, der først kommer hjem fra ferie nu.
Og hvor jeg dog glæder mig! Det er da helt vildt. Jeg kan slet ikke sætte ord på det. På trods af, at jeg helt sikkert vil komme til at savne Danmark utroligt meget, føler jeg alligevel, at jeg ikke kan komme afsted hurtigt nok.

Det går stille og roligt fremad med at få de sidste ting på plads. Jeg har fået købt en adapter og en lille ordbog. Jeg har siden sidst fået printet danske opskrift, printet billeder og fundet en gave til min værtsfamilie.
Jeg fik får et par uger siden en ny kuffert i anledning af min fødselsdag, og selvom jeg håber på ikke at fylde den enorme kuffert helt, er min far allerede begyndt at snakke om, at vi muligvis skal købe plads til en ekstra kuffert.
Det føles som om, at jeg endnu har 1.000 ting, som jeg skal nå, på det der føles som uendeligheder, før jeg skal afsted. Jeg kan dog med tilfredshed se på min huskeliste og finde ud af, at jeg egentlig kun mangler ganske få ting som at skrive de sidste telefon- og adresselister ned, pakke mine ting og bare tage af sted. Der kommer helt sikkert flere små ting, som jeg skal nå, her op til afrejsetidspunktet.